Handelsbetingelser

 

Rettigheder

Produkter og tjenester udbydes af: 

Eliza’s Universe
v/ Elisabeth Fossheim
Harløsevej 228C, st
3400 Hillerød
CVR: 35130489
+45 27248555    

Kontakt: [email protected]               

Alle rettigheder til produkter, kurser, uddannelser, mv. tilhører Elisabeth Fossheim.

Ved køb opnås licens til at benytte det købte produkt. Købet er personligt og må ikke udlånes, sælges eller videregives til andre uden forudgående skriftlig aftale med Elisabeth Fossheim. 

Med mindre andet er angivet, er beløbet en engangsbetaling og trækkes med det samme. Nogle beløb er angivet som ratebetalinger, i så fald er det noteret på salgssiden. Alle priser er i danske kroner.

Betalinger

Alle  produkter/ydelser skal forudbetales, med undtagelse af indgået aftale om ratebetaling og/eller abonnement. 

Det er muligt at betale via Visa/Dankort, Mastercard, eller Stripe betaling i Kajabi app.

Ved køb af online produkter, sker leveringen som oftest i løbet af få minutter, men i særlige tilfælde kan der gå op til 5 hverdage. Nogle online kurser modtages ikke lige efter en betaling, men frigives først på en bestemt dato. I så fald er det noteret på salgssiden. 

Er man interesseret i at booking en terapeutisk session, sker der via Terapeut Booking som bruger EasyPay. Det er kun muligt at booke en sådan session via forudbetaling. 

Abonnement (online klub) 

Det er muligt, mod betaling, at abonnere på en online klub, hvor der hver måned vil være et nyt tema.

For abonnementer gælder det, at abonnementsprisen, som oplyst på produktsiden, automatisk bliver trukket for hver abonnementsperiode. Man modtager en email med bekræftelse på abonnementet efter indgåelse af dette, ligesom kvittering for hver månedlig betaling tilsendes pr mail.

Abonnementet kan når som helst opsiges ved at skrive til: [email protected] eller ved at logge ind på sin konto og selv stoppe abonnementet. Opsigelsen er øjeblikkelig, og efter opsigelsen vil der ikke blive faktureret eller trukket yderligere. Allerede udsendte fakturaer skal dog stadig betales. Vær opmærksom på, at muligheden for øjeblikkelig opsigelse kun gælder for online klubben, det gælder således ikke for andre køb via ratebetaling (se næste afsnit).

Ønsker man at ændre det betalingskort abonnementet trækkes på, gøres dette ved at klikke på det link, der står i hver faktura.

Ratebetalinger (kursus betalt i rater)

Ønsker man at købe et online kursus eller uddannelse, er det muligt at opdele betalingen i rater. Ratebetalingen vil være pålagt et gebyr, størrelsen af dette varierer fra produkt til produkt. Dette vil være tydeligt beskrevet i materialet inden køb.
Vær opmærksom på, at køb af et produkt på afbetaling, ikke er det samme som et abonnement, men derimod ligestilles med et køb, hvor der er betalt fuld pris på én gang. Aftalen er dermed bindende og løber indtil produktet er betalt fuldt ud, hvilket betyder at det ikke vil være muligt at opsige denne aftale. 

Ved aftale om ratebetaling binder man sig således til at betale alle rater, hvilket betyder, at hvis raterne udebliver, overgives sagen i sidste instans til inkasso.

Ved udeblivelse af betaling sker følgende:

- påmindelse via mail, og adgang til kurset lukkes midlertidigt indtil betalingen genoprettes.

- 7 dage efter overskredet betaling sendes 1. rykker.

- 14 dage efter overskredet betaling sendes 2. rykker, og et rykkergebyr på 100 kroner tillægges regningen. 

- 1 måned efter overskredet betaling overgives sagen til inkasso. 

Returret

Ved køb af delvist digitale produkter eller 100 % digitale produkter, bortfalder de 14 dages fortrydelsesret. Ved tilmelding binder man sig til at betale det fulde beløb, dette gælder ligeledes, hvis beløbet er inddelt i rater.
Det er derfor vigtigt at læse beskrivelsen af produktet godt igennem, så man er sikker på, at man ønsker at købe det. Man får de ydelser, der står i beskrivelsen, og der er ingen returret.
Mærk efter om beskrivelsen af produktet resonerer med dig og sørg for at stille alle eventuelle spørgsmål før købet til [email protected]  

Der er således ingen returret, hvis beskrivelsen ikke er læst ordentligt igennem inden køb eller hvis man af personlige årsager ikke ønsker at købe alligevel, fx hvis ens personlige økonomi har ændret sig eller at man har skiftet mening. Man får ej heller refunderet sit køb, hvis det ønskede resultat ikke er opnået; man modtager alle redskaberne, men det fulde ansvar for at nå i mål, er ens eget.

Klage

Ønsker man at klage over et produkt, bedes man sende en mail til [email protected] og beskrive det problem man oplever. Hvis der mod forventning ikke kan findes en løsning, kan man klage til:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
www.forbrug.dk

Er man forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan klagen indgives til EU Kommissionens online klageplatform: https://ec.europa.eu/consumers

Ved indgivelse af en klage, skal vores email adresse oplyses: [email protected]